BONUS PÅ TOPMÆRKER!
K-Beauty makeup: Hudpleje og glød i et Sidst ændret 08.05.2026 08:15:13
Koreansk makeup handler ikke om at dække til – men om at fremhæve det, der allerede er smukt. I modsætning til vestlig makeup, som ofte fokuserer på matte og dækkende produkter, lægger K-Beauty vægt på lette teksturer, naturlig glød og hudplejende ingredienser. Resultatet? Et look, der ser ud som din egen hud.
I K-Beauty er huden stjernen. Foundation og baseprodukter er ikke ment til at dække over, men til at udjævne hudtonen og give en sund, fugtmættet glød. Dette opnås med lette teksturer som BB-cremer, cushions og fugtgivende primers, ofte formuleret med hudplejeingredienser som hyaluronsyre, niacinamid og SPF.
I modsætning til tunge, matte foundations smelter K-Beauty-basene ind i huden og giver et "second skin"-resultat. De er perfekte til dig, der ønsker, at huden skal se ud som hud. Samtidig beskytter og plejer de – hvilket gør dem ideelle til daglig brug.
K-Beauty øjenmakeup er alt andet end dramatisk – men netop derfor så virkningsfuld. I stedet for mørke smokey eyes og markante cat-eyes handler koreansk øjenmakeup om at åbne blikket, blødgøre udtrykket og fremhæve øjnenes naturlige form.
Farver som rosa, fersken, champagne og varme bruntoner dominerer – ofte med et subtilt shimmer. Eyelinere er tynde og følger øjets naturlige linje, og mascara bruges til definition frem for volumen. Resultatet er et friskt, vågent og blødt udtryk.
Læbeprodukter i K-Beauty handler om mere end bare farve – de handler om tekstur, komfort og balance. Her er der ikke tale om tunge, udtørrende produkter, men om lette formler, der fremhæver læberne på en naturlig og frisk måde.
Uanset om det er lip gloss, lip tint, læbestift, balm eller lip liner, har K-Beauty en fælles filosofi: makeuppen skal smelte ind i læberne, give liv og farve – uden at føles som et lag ovenpå huden. Mange produkter kombinerer makeup og pleje med ingredienser som fugtgivende olier, ceramider og planteekstrakter.
Et kendetegn er også fleksibiliteten i udtrykket. Du kan bruge lip liner for definition, tint for langvarig farve, balm for blødhed og gloss for glød – eller kombinere flere produkter for at skabe den ikoniske “gradient lip”-look, hvor farven er mest intens i midten og toner ud mod kanterne.
Blush er en central del af K-Beauty-looken – og bruges først og fremmest til at give liv, glød og et ungdommeligt præg til ansigtet. I stedet for at forme eller konturere, påføres blush dér, hvor huden naturligt rødmer: højt på kinderne, over næseryggen eller endda let over øjenlågene.
Koreansk blush fokuserer på bløde bær- og ferskenagtige nuancer, der smelter naturligt ind i huden og bygger et friskt udtryk op – ikke et skarpt eller defineret ét. Teksturerne er ofte cremede eller silkebløde puddere, som er lette at tone ud og giver et delikat slør af farve.
- Kombinerer makeup og hudpleje.
- Føles let og behagelig på huden.
- Giver glød, fugt og balance.
- Skaber et ungdommeligt, friskt udtryk.
- Ideelt til sensitiv, tør eller reaktiv hud.
Se hele udvalget af K-Beauty makeup her.
25 K-beauty must-haves: TikTok-favoritter til huden
Efter en grundig søgning på TikTok har vi samlet 25 K-beauty produkter, der virkelig er must-haves. Solbeskyttelse, serummer, masker og cremer – forbered dig på at stråle!
Læs mere
Retinol efter alder: Hvilken styrke passer til dig?
Ny på retinol eller klar til at trappe op? Find ud af hvilken retinol-styrke og formel der passer til din alder og hudtype – komplet guide med produktanbefalinger.
Læs mere
Makeup med SPF: Skønhed og beskyttelse for at få s
Vi har alle hørt om vigtigheden af at beskytte vores hud mod solens skadelige stråler. Men vidste du, at du kan integrere solbeskyttelse i din daglige makeuprutine? Ved at vælge make-up produkter med solbeskyttelsesfaktor (SPF), kan du nyde fordele
Læs mere